Putin siger aldrig undskyld. Indtil han alligevel gjorde. Denne gang var der et øjenvidne for meget

Hvis vidnerne ikke havde overlevet, så havde historien måske taget sig anderledes ud for eftertiden. Så ville det måske have været Vladimir Putins version, der stod tilbage. Men vidnerne lever, og de ved, hvad de så og hørte i kabinen over den russiske lufthavn. De hørte de dumpe drøn fra vingen, og de mærkede flyets kabinen ryste på en måde, så folk begyndte at skrige. »Piloten havde lige rettet flyet op, da jeg hørte et brag fra venstre vinge. Der var tre brag,« fortalte et af besætningsmedlemmerne, Zulfugar Asadov, siden til Reuters. Han så iltmaskerne falde ned. Og han følte i det samme en jagende smerte i venstre arm. Noget havde slået huller i kabinen, og noget havde boret sig ind i hans krop. Zulfugar Asadov kunne selv være død lige dér i den gennemhullede kabine, hvis ikke det mod alle odds var lykkedes piloterne at holde flyet på vingerne og nødlande mere end 400 kilometer længere mod øst. Og intet i hans forklaring stemmer overens med, hvad de russiske myndigheder hævdede, at der var sket over lufthavnen i Groznyj i det sydlige Rusland. Flyet var nemlig blevet ramt af en fugleflok, lød det i en melding fra landets myndigheder. »Foreløbigt: Efter kollision med fugle, som følge af en nødsituation ombord, besluttede kaptajnen at flyve til en alternativ lufthavn,« skrev de russiske luftfartsmyndigheder. De tilføjede, at flyets kaptajn havde »valgt« at omdirigere flyet til byen Aktau i Kasakhstan på den anden side af det Kaspiske Hav. Men både den første og den anden påstand var usand. Det har selv Vladimir Putin siden måtte erkende offentligt. For usandhederne dækkede over en tragedie, der nu har forpestet forholdet mellem Moskva og et af de få nabolande, som Vladimir Putin stadig var på nogenlunde god fod med. Putin forsøgte at lukke sagen I dag ved vi nemlig en hel del mere om, hvad der ramte Flight 8243 over byen Groznyj 25. december. Flyet var på vej fra Aserbajdsjans hovedstad Baku til hovedbyen i den russiske delrepublik Tjetjenien på nordsiden af Kaukasus-bjergene. På grund af tåge cirklede det over byen for at afvente opklaring, da det blev ramt. 70 minutter senere nødlandede det i Kazakhstan mere end 400 kilometer borte. Under landingen brød det hårdt medtagne Embraer passagerfly i brand. Det blev revet over i to. 38 af de 67 passagerer mistede livet. Og tragedien skyldtes ikke fugle. Ifølge overlevende, eksperter og de aserbajdsjanske myndigheder, så nødlandede det civile passagerfly, fordi det blev beskudt. Sandsynligvis med luftværnsmissiler fra et russisk Pantsir-S missilsystem. Aserbajdsjans autokratiske præsident Ilham Alijev lagde ikke fingre i mellem i et interview søndag. »Vi kan i dag klart sige, at flyet blev skudt ned af Rusland,« sagde Alijev. På dagen for tragedien var han på vej til topmøde med blandt andre Putin i Sankt Petersborg, men i vrede beordrede han sit fly at vende om. Nu krævede han, at Rusland officielt tager ansvar for tragedien. »Desværre hørte vi i de tre første dage intet fra Rusland undtagen nogle absurde teorier,« fortsatte Alijev. Vreden indikerer, at Vladimir Putins forsøg på at lukke sagen ned ikke har haft den ønskede effekt Putin tav i de første tre døgn efter tragedien, før han lørdag brød tavsheden med en form for undskyldning i et telefonopkald til Aserbajdsjans præsident. »Vladimir Putin undskyldte, i forhold til at den tragiske begivenhed fandt sted i russisk luftrum,« skrev præsidentkontoret i en knudret, officiel udtalelse. Rusland påtog sig således ikke direkte skylden for noget. I stedet understregede Kreml, at Ukraine angiveligt på samme tidspunkt angreb Groznyj og to andre byer med droner, og at det russiske luftforsvar derfor »afviste disse angreb«. Men i Aserbajdsjan køber man ikke forklaringen om, at det krigshærgede Ukraine skulle være ansvarlig for Ruslands tilsyneladende nedskydning af et passagerfly. »For det første skal den russiske side undskylde over for Aserbajdsjan. For det andet skal den erkende sin skyld. For det tredje skal de skyldige straffes,« sagde Ilham Alijev. Skulle nødlande hullet fly til havs Forløbet afslører samtidig et skiftende magtforhold mellem den krigsførende stormagt Rusland og det lille olierige land ved det Kaspiske Hav. For det første indikerer Aserbajdsjans reaktion, at Ruslands rolle i tragedien muligvis ikke begrænser sig til beskydningen. Aserbajdsjanske kilder siger, at russiske våben til elektronisk krigsførsel – jamming – også ødelagde dele af flyets navigationsudstyr. Samtidig har Rusland hævdet, at det var flyets kaptajn, der »valgte« at flyve det gennemhullede fly hele vejen hen over det Kaspiske Hav til Kasakhstan. Det er ikke, hvad øjenvidner i flyet fortæller. De fortæller, at kaptajnen bad om at nødlande i Groznyj eller en anden lufthavn i nærområdet og fik nej. I stedet fik kaptajnen at vide, at han skulle nødlande det hullede fly på havet, siger det overlevende besætningsmedlem Zulfugar Asadov til Reuters. »Kaptajnen sagde, at han blev henvist til at lande flyet til havs, men han besluttede at sætte kurs mod Aktau og lande på jorden,« siger Asadov, der selv blev ramt af granatsplinter fra det russiske angreb. Begge piloter omkom under nødlandingen. Det åbner endnu et afgørende spørgsmål i forhold til Ruslands skyld i tragedien, skriver den tidligere svenske stats- og udenrigsminister Carl Bildt på det sociale medie X. Det var sandsynligvis en fejl, da russisk luftforsvar åbnede ild mod passagerflyet, vurderer han. »Men myndighederne må svare på, hvorfor de derefter afviste at lade det lande og i stedet dirigerede det ud over det Kaspiske Hav,« skriver Bildt. Rusland har tidligere været involveret i nedskydning af civile fly. I 2014 mistede 298 mennesker livet, da et malaysisk passagerfly blev ramt af et luftværnsmissil over det krigshærgede østlige Ukraine. Russisk-støttede militsledere blev senere dømt for nedskydningen, der skete med et missilsystem fra Ruslands væbnede styrker. Også dengang gav Putin Ukraine skylden. For det andet viser Putins reaktion på tragedien, hvor isoleret Rusland står i forhold til de mindre nabolande, som Moskva har været vant til at dominere. Selv Putins halve undskyldning til Alijev er »uden fortilfælde i russisk diplomati,« skriver Alexander Baunov, der er forsker ved tænketanken Carnegie. Normalt er det Rusland, der kræver »undskyldninger fra andre, mens man positionerer sig som offer i en uretfærdig verden,« skriver han. Men tiderne skifter måske. For bare fire uger siden blev Putin sat på plads i nabolandet Kasakhstan, da han fra talerstolen hævdede, at landet var »russisktalende,« hvorefter landets præsident prompte svarede ham på kasakhisk. Afhængigt af, hvad undersøgelser af vragdele og flyets sorte boks viser, kan det gennemhullede fly i Aktau blive en yderligere belastning for Rusland i region, hvor Moskva længe har mistet indflydelse. Hvis flyet og vidnerne var forsvundet i havet, havde det måske ikke været sådan. Simon Kruse er Berlingskes sikkerhedspolitiske korrespondent https://www.berlingske.dk/internationalt/putin-siger-aldrig-undskyld-indtil-han-alligevel-gjorde-denne-gang